<?xml version="1.0" encoding="ISO-8859-1"?>
<?xml-stylesheet type="text/xsl" href="../../../stylesheets/meny.xsl"?>

<!DOCTYPE html PUBLIC "-//W3C//DTD XHTML 1.0 Strict//EN" 
		          "http://www.w3.org/TR/xhtml1/DTD/xhtml1-strict.dtd">

<html xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml">

<head>

<meta name="roten" content="../../../" />
<meta http-equiv="Content-Type" content="application/xhtml+xml; charset=iso-8859-1" />
<meta name="description" content="Adolph Tidemand (1814-76), norsk maler" />
<meta name="keywords" content="Tidemand,Adolph,norsk,maler,brudeferden,Hardanger,haugianerne,ensomme,gamle,Norge,norsk,bonde,bondeliv,folkeliv,sed,kulturarv,folkedrakter,rase,nordisk" />

<title>Adolph Tidemand</title>

<style type="text/css">
  body { color : #000000 ; background-color : rgb(251,241,203) ;
         font-family : "Book Antiqua", Palatino, Verdana, Trebuchet, Tahoma, Rockwell, Arial, sans-serif
       }
  a:link, a:visited { color : #FF0000 }
  a:active { color : #800000 }
  h1, h2, h3   { text-align : center }
  q { color : blue }
  sup { font-size : xx-small ; vertical-align : text-top }
  img { margin-right : 3% ; margin-bottom : 3% ; float : left}
  .fotnote { font-style : italic ; font-size : smaller }
  .sup { font-size : xx-small ; vertical-align : text-top }
  .citat { color : blue }
  .dikt { margin-left : 30% ; font-style : italic ; font-size : smaller }
  .forfatter { margin-left : 40% ; font-size : xx-small }
</style>

</head>

<body>

<h1>Adolph Tidemand (1814-76)</h1>

<p><a href="pike.jpg"><img src="pike.jpg" alt="utsnitt fra brudekronen" width='184' height='600' /></a></p>

<p class='dikt'>      Der aander en tindrende Sommerluft<br/>
                    Varmt over Hardangerfjords Vande,<br/>
			  Hvor højt imod Himlen i blaalig Duft<br/>
			  De mægtige Fjelde stande.<br/>
			  Det skinner fra Bræ, det grønnes fra Li,<br/>
			  Sit Helligdagsskrud staa Egnen klædt i -<br/>
			  Thi se over grønklare Bølge<br/>
			  Hjem glider et Brudefølge. -<br/>
</p>
<p class='forfatter'>                    Andreas Munch</p>

<p>Adolph Tidemand var både et stort menneske og en stor kunstner. Han malte vakre nordiske legemer, og han greide å finne uttrykk for skjønnheten i den nordiske sjel, dens renhet, fromhet og alvor. Forut for sin tid var han raseforsker og etnograf, reiste gjennom dalene og over fjællene til våre bondebygder, studerte folkefellenes utseende, lynne, folkedrakter, seder og skikker, træskjærerkunst og mer. Sammen med Hans Gude satte han dette i sammenhæng med vår vidunderlige natur og de kår den byr oss. </p>

<p><a href="ung.xml">Den unge Tidemand</a> Adolph Tidemand vokste opp i datidens idylliske Mandal, på sørvest-kysten av Norge, ble tidlig ført inn i et kunstnerisk spor av begavede og fintfølende forældre, og fikk sin utdannelse som kunstner i København og Düsseldorf. Det var som forberedelse til en innsats som historiemaler han gav seg til å studere norsk folkeliv på landsbygda, den gamle norske overlevering som bøndene hadde tatt vare på. Under sine reiser i Norge dæmret det for ham at folkets sjel, slik den utspilte seg for hans øyne, var et værdigere formål for hans kunst enn historiske høydepunkter. Slik ble Tidemand vår første og største folkelivsskildrer på lerretet.</p>

<p><a href="dusseldorf.xml">Tidemand i Düsseldorf</a> Det var i den frodige kunstnerkrets i Düsseldorf Tidemand utviklet seg til den mester vi kjenner. Efter en vanskelig begynnelse gjorde hans store talent lykke i en by hvor den kunstneriske retning passet hans legning. </p>

<p><a href="hjemkomst.xml">Hjemkomst til Norge</a> Da læretiden i Düsseldorf var omme, bega Tidemand seg ut på vandring sammen med broren Emil. Rundt omkring i SydTyskland gikk turen, med endeholdeplass München. Her ble de værende noen måneder mens Adolph nøt byens fortreffelige kunstsamling og pleiet samkvem med Peter von Cornelius' skole. Herfra fortsatte de over Alpene til Italia, hvor veien omsider førte dem til Rom. Efter å ha tilbragt vinteren der vendte de hjem til Norge, hvor Adolph ikke hadde satt fot på 7 år. Her skjedde den store omvendelse i hans liv, da han fortapte seg i vår gamle norske sed som han fant hos bøndene på sine sommerlige studiereiser gjennom daler og over fjæll. </p>

<p><a href="selvportrett.jpg">Selvportrett 1838 (olje)</a>. Tidemand var selv en vakker nordisk mann med fine rasetrekk. Dette selvportrett stammer fra læreårene i Düsseldorf og viser hvilken mester han allerede var. Han fortæller i sine erindringer: "Jeg reiste hver Sommer til Mandal for at besøge mine Forældre...Under Oppholdet malede jeg nogle Studier efter Naturen og begyndte ogsaa at male Portrætter, da der vare Adskillige som ønskede at males, og en Portrætmaler var dengang i Mandal en meget sjælden Ting." </p>

<p><a href="bjornejegeren.jpg">"Den saarede Bjørnejæger". Olje, 1856.</a> Utført i Düsseldorf. En ung norsk bonde vender såret av bjørnen hjem fra jakten og beretter om sitt djærve eventyr mens blodet pipler frem under lasene. Hænger på slottet i Stockholm.</p>

<p><a href="spinnersken.jpg">Spinnersken</a> Düsseldorf, 1846. En huskone spinner garn i en fortryllende gammelnorsk stue med lys strømmende ned fra gluggen i taket. Hennes lille datter kikker i en bok mens hun vugger den minste som hænger fra en stav.</p>

</body>

</html>
